EUROPÆISK PÆDIATRISK UDVALG

EUROPÆISK UDDANNELSESPROGRAM FOR
PÆDIATRISK HÆMATOLOGI OG ONKOLOGI

 

I denne rapport redegøres for et af programmerne til subspecialistuddannelse indenfor tertiær pædiatri defineret af den europæiske sammenslutning af medicinske specialister (UEMS). Forslaget til dette program er udarbejdet af uddannelsesudvalget under den europæiske sektion af Société Internationale d’Oncologie Pédiatrique (SIOPE) og Europæisk Selskab for Pædiatrisk Hæmatologi og Immunologi (ESPHI). Godkendelse søges fra Europæisk Pædiatrisk Udvalg (EBP) og fra Sammenslutningen af Europæiske Pædiatriske Selskaber (CESP), som er UEMS’s pædiatriske sektion.

Jillian R. Mann
Formand
Uddannelsesudvalget under SIOP Europa og ESPHI

 
INDHOLD
 
Medlemmer af uddannelsesudvalget under SIOP Europa og ESPHI 3
 
1.  Indledning
 
2.  Pædiatrisk uddannelse i Europa
 
3.  Uddannelsens formål
 
4.  Uddannelsesprogram

4.1 Programmets struktur

4.2 Pensum

4.3 Varighed af uddannelsen
 
5.  Monitorering af uddannelsen
 
6.  Godkendelse af uddannelsescentre
 
7.  Nationale uddannelsesprogrammer

7.1 EU-lande med fungerende programmer

7.2 EU-lande uden fungerende programmer

7.3 Lande udenfor EU
 
8.  Bedømmelse af uddannelsessøgende
 
Appendix 1
 
Appendix 2
 

MEDLEMMER AF UDDANNELSESUDVALGET UNDER SIOP EUROPA OG ESPHI

Professor Jillian R. Mann (formand), Pædiatrisk Onkologi, Storbritannien

Professor U. Creutzig, Pædiatrisk Hæmatologi/Onkologi, Tyskland

Dr. F.G.H. Hill, Pædiatrisk Hæmatologi, England

Professor W.Kamps, Pædiatrisk Hæmatologi/Onkologi, Holland
(Repræsenterer også ESPHI)

Dr. G. Perilongo, Pædiatrisk Hæmatologi/Onkologi, Italien

Dr. A. Navajas, Pædiatrisk Hæmatologi/Onkologi, Spanien

Dr. K. Schmiegelow, Pædiatrisk Hæmatologi/Onkologi, Danmark
(Repræsenterer også Nordisk Forening for Pædiatrisk Hæmatologi og Onkologi)

Professor J.-M. Zucker, Pædiatrisk Hæmatologi/Onkologi, Frankrig

Professor F.-M. Fink, Pædiatrisk Hæmatologi/Onkologi, Østrig
Back

1. INDLEDNING

Denne rapport beskriver minimumskravene for tertiær subspecialisering i pædiatrisk hæmatologi og onkologi. Der redegøres for det foreslåede europæiske uddannelsesprogram for specialister i pædiatrisk hæmatologi og onkologi, som ønsker at bruge deres specialviden indenfor rammerne af en specialiseret tertiær behandlingsenhed.

Pædiatrisk hæmatologi og onkologi er ekspertområder med betydelig overlapning, og i mange lande, f.eks. Nordamerika og Australien samt i mange europæiske lande, betragtes de som eet ekspertområde. Pædiatrisk hæmatologi omfatter behandling af børn med leukæmi og non-maligne tilstande, f.eks. koagulationsforstyrrelser og hæmoglobinopatier samt børn som knoglemarvstransplanteres. I nogle europæiske lande har pædiatriske hæmatologer også ansvaret for driften af hæmatologiske laboratorier med diagnostisk og rådgivende funktion, hvis varetagelse vil kræve supplerende uddannelse. Denne supplerende uddannelse kontrolleres det relevante nationale udvalg. Pædiatrisk onkologi omfatter behandlingen af børn med leukæmi, svulster i centralnervesystemet og andre solide tumorer og kan også omfatte ansvaret for børn, som behandles med stamcelletransplantation eller andre stamcelle rescue behandlinger. I de større udspecialiserede tertiære centre har de enkelte specialister i pædiatrisk hæmatologi og onkologi ofte specifikke interesser og ansvarsområder, f.eks. indenfor koagulationsforstyrrelser, knoglemarvstransplantation, leukæmi eller CNS-tumorer, og disse specialister udgør et team med mulighed for gensidig udnyttelse af ekspertviden.

Det foreslåede uddannelsesprogram er opbygget i moduler, således at hvert modul indeholder basal viden og færdigheder, som kræves af alle uddannelsessøgende i pædiatrisk hæmatologi og onkologi. Indenfor hvert modul gives retningslinier for mindstekravene til uddannelse. Det forventes, at de uddannelsessøgende vil tilbringe supplerende tid indenfor visse moduler, afhængig af deres fremtidige karriereplaner.

Det er en kendsgerning, at pædiatrisk hæmatologi og onkologi er ekspertområder, hvor størstedelen af behandlingsprogrammerne for leukæmi og andre kræftformer indgår i nationale eller internationale kliniske forsøg. Behandlingen af mange af de non-maligne sygdomme er ofte protokolstyret. Komplicerede laboratorieundersøgelser er nødvendige for diagnostik og klinisk behandling, såvel som for en bedre forståelse af sygdommene. Derfor vil mange uddannelsessøgende vælge at tilbringe supplerende perioder af adskillige års varighed i laboratorier eller indenfor anden forskningsvirksomhed, som et supplement til den i denne rapport beskrevne mindsteuddannelse, som kvalificerer til et certifikat for afsluttet specialistuddannelse (CCST). Selvom der ikke i denne rapport redegøres for en sådan forskningsuddannelse, forventes alle uddannelsessøgende at erhverve kendskab til forskningsmetodik. Back

2. PÆDIATRISK UDDANNELSE I EUROPA


CESP har overdraget ansvaret for harmonisering af uddannelsesprogrammer og uddannelsesevaluering i Europa til det europæiske pædiatriske udvalg (EBP). Med henblik på løsning af denne opgave vil EBP anbefale standarder for specialistuddannelsen i pædiatri omfattende kvalitet af uddannelse, pensum samt standardiserede mindstekrav til uddannelsescentre. I denne forbindelse er der taget hensyn til de forskellige behov for uddannelse, som er relevante for forskellige pædiatriske funktioner, og omhyggeligt gennemarbejdede programmer for uddannelse er blevet fremlagt til godkendelse.

EBP har udarbejdet følgende uddannelsessystem:

A. Basisniveau - en 3-årig uddannelse i almen pædiatri, som udgør den fælles basis og forudsætning for alle andre uddannelsesprogrammer. Alle uddannelsessøgende skal afslutte denne fase før fortsættelse til

B. Primær pædiatri - et 2-3 årigt program, som har til formål at uddanne en pædiater, der varetager speciallægepraksis

eller

C. Sekundær pædiatri - et 2-3 årigt program, som har til formål at uddanne en pædiater med eller uden specielt interesseområde, der varetager pædiatrisk funktion i sygehusvæsnet

eller

D. Tertiær pædiatri - et 3-årigt program, som har til formål at uddanne en pædiater, som er i stand til at varetage en ekspertfunktion, og som vil anvende mindst 3/5 af sin arbejdstid indenfor sygehusvæsnet, og som er forskningsaktiv

eller

E. Social- og samfundspædiatri - sandsynlig del af (B), men skal defineres mere præcist på et senere tidspunkt.

Det uddannelsesprogram, som er beskrevet i denne rapport refererer til det 3-årige program i tertiær pædiatri indenfor pædiatrisk hæmatologi og onkologi Før uddannelsen i pædiatrisk hæmatologi og onkologi indledes, skal de uddannelsessøgende have afsluttet deres 3-årige basisuddannelse i almen pædiatri. Undtagelsesvis kan uddannelsessøgende indgå i specialet fra voksenmedicin og hæmatologi. Sådanne uddannelsessøgende skal gennemgå uddannelse i almen pædiatri foruden uddannelse i pædiatrisk hæmatologi og onkologi.  Back

3. UDDANNELSENS FORMÅL

Efter at have gennemgået denne uddannelse skal europæiske specialister i pædiatrisk hæmatologi og onkologi have forståelse af blodsygdomme eller kræftsygdomme i barnealderen og skal kunne påtage sig klinisk ansvar for diagnostik og behandling af disse sygdomme. Den uddannelsessøgende vil også have kendskab til den videnskabelige baggrund for hæmatologiske sygdomme og kræftsygdomme hos børn og de til disse sygdomsgrupper relaterede laboratorieteknikker samt være i stand til at fortolke resultater og varetage terapeutiske opgaver indenfor specialet. Den uddannelsessøgende forventes at være fortrolig med kliniske færdigheder (inkl. cost-benefit vurderinger), forskningsmetodik, undervisning og præsentation af data samt etiske problemstillinger relateret til forskning og til varetagelse af kliniske opgaver. Dette tager sigte på behandlingen af såvel indlagte som ambulante patienter og på den rutinemæssige anvendelse af specialiserede diagnostiske og terapeutiske metoder. Specialisten skal forstå principperne i kliniske forsøg og opnåelse af informeret samtykke og skal være i stand til at følge protokoller og varetage behandlingen af de patienter iht. disse. Undervisningserfaring skal erhverves i forløbet af specialistuddannelsen.  Back

4. UDDANNELSESPROGRAM

4.1 Programmets struktur

I udarbejdelsen af programmet er der taget hensyn til, at specialister i pædiatrisk hæmatologi og onkologi i Europa ved afslutningen af deres uddannelse skal fungere med forskellige ansvarsområder. Mange varetager behandlingen af børn med alle typer af non-maligne hæmatologiske sygdomme samt børn med leukæmi, lymfomer, solide tumorer og CNS-tumorer. De samme personer kan også være ansvarlige for knoglemarvs/stamcelletransplantationer og kan have begrænsede laboratoriemæssige opgaver i relation til f.eks. vurdering af blodpræparater og knoglemarvspræparater. I de større centre vil nogle pædiatriske hæmatologer/onkologer kunne specialisere sig f.eks. i leukæmi, neuroonkologi eller transplantation samtidig med, at de varetager andre opgaver indenfor ekspertområdet. Nogle hæmatologer har ringe eller intet ansvar for patienter med kræftsygdomme, men specialiserer sig indenfor non-malign hæmatologi og koagulationssygdomme.

I nogle lande har pædiatriske hæmatologer udover deres kliniske opgaver også ansvaret for driften af hæmatologiske laboratorier, hvilket kræver supplerende uddannelse.

Pædiatrisk hæmatologi og onkologi omfatter et bredt spektrum af komplicerede sygdomme, som ofte er vanskelige at diagnosticere og behandle. Det er derfor sandsynligt, at subspecialiseringen indenfor ekspertområdet vil fortsætte, men alle europæiske subspecialister i pædiatrisk hæmatologi og onkologi skal have gennemgået den brede basale uddannelse beskrevet i denne rapport. Programmet giver derfor mulighed for yderligere subspecialisering indenfor ekspertområdet. Derved vil programmet forhåbentlig sikre en høj standard af uddannelse i hele Europa og tilskynde til udveksling af læger landene imellem, samtidig med at hvert lands behov for lægelig ekspertise dækkes.

Appendix 1 viser de 9 uddannelsesmoduler. Det er vigtigt, at der foretages en bred fortolkning af indholdet i modulerne. Den tidsramme, som er angivet i de enkelte moduler, angiver den mindste andel af det 3-årige program, som den uddannelsessøgende skal bruge på hvert modul. I de fleste centre vil der sandsynligvis være et tidsmæssigt sammenfald imellem flere moduler. Hvis et center ikke har mulighed for at dække uddannelsen på et specielt område, f.eks. knoglemarvstransplantation, skal den uddannelsessøgende overflyttes til andet center i den relevante tidsperiode.

4.2 Pensum

Plan for uddannelsen er vist i appendix 2. Modulerne 1 og 2 gennemføres i hele uddannelsesperioden samtidig med anden uddannelse. Modul 1 er egnet til didaktisk undervisning, fortrinsvis i form af kurser, som afholdes i store centre med national- eller international baggrund. De resterende moduler kan gennemføres i tilfældig rækkefølge.

Det fleksible modul har til formål at bibringe de uddannelsessøgende viden og erfaring relevant for deres planer for fremtidig karriere. F.eks. kan en uddannelsessøgende i den fleksible periode øge sine erfaringer med behandlingen af børn med koagulationsforstyrrelser, hæmoglobinopatier, CNS-tumorer, andre solide tumorer eller med laboratoriearbejde. Forskningserfaring vil også kunne opnås i forløbet af det fleksible modul, men uddannelsessøgende som ønsker at gennemføre et større forskningsprojekt vil oftest være henvist til at gennemføre projektet udenfor det 3-årige subspecialiseringsprogram.

4.3 Varighed af uddannelsen

Mindstevarigheden af specialistuddannelse i pædiatrisk hæmatologi og onkologi er 3 år, hvoraf mindst 2 år skal tilbringes i klinikken. Supplerende uddannelse kan være nødvendig mhp. visse ansvarsområder. Således vil pædiatriske hæmatologer, som udover deres kliniske opgave også er ansvarlige for driften af hæmatologiske laboratorier, have behov for op til 2 års supplerende uddannelse.

5. MONITORERING AF UDDANNELSEN

De enkelte uddannelsesforløb monitoreres af den uddannelsesansvarlige afdelingsleder (tutor) i det primære uddannelsescenter, det nationale uddannelsesudvalg samt den uddannelsessøgende selv. Den uddannelsessøgende bør føre en personlig “dagbog”, hvor relevante uddannelseserfaringer nedskrives. Mindst hver 6. måned vil tutor gennemgå uddannelsesforløb og “dagbog” sammen med den uddannelsessøgende. En mere detaljeret beskrivelse af metoder til monitorering af uddannelsessøgende og vurdering af deres uddannelsesforløb vil blive offentliggjort andet steds. Certifikat for tilfredsstillende gennemført uddannelsesforløb vil blive udstedt af tutor og ratificeret af det nationale uddannelsesudvalg.  Back

6. GODKENDELSE AF UDDANNELSESCENTRE

For hvert EU medlemsland skal udarbejdes en liste med årlig opdatering af centre, enheder, uddannelsesansvarlige afdelingsledere (tutors) og andre lærere. Et uddannelsescenter skal være godkendt, og den uddannelsesansvarlige tutor skal have arbejdet i pædiatrisk hæmatologi og onkologi i mindst 5 år efter afslutning af egen uddannelse. Hvis et uddannelsesmodul ikke kan gennemføres i centret, skal uddannelsen gennemføres andet steds. Flere centre kan samarbejde om et komplet uddannelsesprogram.

Godkendelse udstedes af det nationale uddannelsesudvalg og skal efterfølgende bekræftes af SIOPE og ESPHI. Procedurer for tilsyn og godkendelse vil følge de EU retningslinier, som er under udarbejdelse.  Back

7. NATIONALE UDDANNELSESPROGRAMMER

7.1 EU-lande med fungerende programmer

Nationale uddannelsesprogrammer i pædiatrisk hæmatologi og onkologi, som allerede fungerer eller forventes at træde i kraft i den nærmeste fremtid skal betragtes som kompatible, hvis de har et indhold, som svarer til og ikke er kortere end det europæiske program.

Hver national uddannelsesplan skal vurderes af det fælles uddannelsesudvalg under SIOPE og ESPHI mhp. godkendelse. I tilfælde af accept vil de uddannelsessøgende, som gennemfører et tilfredsstillende uddannelsesforløb indenfor det pågældende program, være kvalificerede til europæisk specialistanerkendelse indenfor pædiatrisk hæmatologi og onkologi.

7.2 EU-lande uden fungerende programmer

Nationale professionelle udvalg opfordres til at etablere et nationalt uddannelsesprogram i pædiatrisk hæmatologi og onkologi og strukturere programmet i tæt overensstemmelse med den europæiske model. Programmet skal vurderes af SIOPE/ESPHI’s uddannelsesudvalg. Indtil et sådant nationalt uddannelsesprogram implementeres, skal uddannelsessøgende have mulighed for at gennemgå uddannelse iht. det europæiske program og tilsvarende kunne dokumentere deres uddannelsesforløb. Udviklingen vil blive fulgt af EBP i samarbejde med SIOPE og ESPHI.

7.3 Europæiske lande udenfor EU

Det kan være et ønske i nationale professionelle udvalg at udvikle et nationalt uddannelsesprogram i pædiatrisk hæmatologi og onkologi og at strukturere programmet i tæt overensstemmelse med den europæiske model. SIOPE/ESPHI udvalget kan evt. vurdere et sådant program. Indtil et nationalt uddannelsesprogram implementeres, bør uddannelsessøgende personer have mulighed for at følge det europæiske uddannelsesprogram.

8. BEDØMMELSE AF UDDANNELSESSØGENDE

Flertallet af EU-lande har aktuelt ingen afsluttende eksamen i pædiatrisk hæmatologi og onkologi. Det må anses for præmaturt at træffe endelig beslutning om, hvorvidt det vil være ønskeligt eller muligt at etablere en eksamen, som kan accepteres i samtlige medlemsstater, selvom dette kunne vise sig at være det mest objektive værktøj til etablering af en ensartet standard i hele Europa. På kort sigt kunne det være ønskeligt at indføre afsluttende eksamen på national basis, men under alle omstændigheder vil uddannelsesudvalget under SIOPE/ESPHI udarbejde anbefalinger til bedømmelsesmetoder.  Back

APPENDIX 1

MODULBASERET UDDANNELSESPROGRAM I PÆDIATRISK HÆMATOLOGI/ON-KOLOGI

Modul Mindstevarighed indenfor den
3-årige uddannelsesperiode
 
Videnskabeligt grundlag Tilegnes over 3 år
Almen praktisk uddannelse Tilegnes over 3 år
Hæmatologiske laboratorieundersøgelser 3 måneder
Klinisk non-malign pædiatrisk hæmatologi
(inklusive hæmostase/thrombose)
3 måneder
Leukæmi 3 måneder
Knoglemarv/
stamcelletransplantation
3 måneder
CNS-tumorer 3 måneder
Andre solide tumorer
 
3 måneder
 
Fleksibel længerevarende uddannelse
i ovennævnte moduler, anden uddannelse
indenfor ekspertområdet eller forskning
18 måneder
 
I alt
 
3 år af hvilke mindst 2 år skal anvendes på klinisk uddannelse
 

Fodnote til Appendix 1

Den anførte periode i hvert modul angiver den mindste varighed indenfor det 3-årige uddannelsesprogram, som er obligatorisk for samtlige uddannelsessøgende. Den fleksible periode på 18 måneder kan den uddannelsessøgende anvende som forberedelse til hans/hendes planlagte fremtidige karriere. F.eks. kan det forventes, at uddannelsessøgende med fremtidigt arbejdsområde omfattende malignt syge børn vil bruge størstedelen af denne periode på børn med leukæmi, CNS-tumorer og solide tumorer, hvorimod personer som planlægger et fremtidigt arbejdsområde indenfor non-malign hæmatologi vil tilbringe størstedelen af tiden med at erhverve erfaring indenfor klinik og laboratorievirksomhed relateret til hæmatologi ± leukæmi og knoglemarvs/stamcelletransplan-tation.
 Back


APPENDIX 2

PENSUM FOR UDDANNELSE I PÆDIATRISK HÆMATOLOGI/ONKOLOGI

Modul 1 - Videnskabeligt grundlag for pædiatrisk hæmatologi og onkologi

(Egnet for didaktisk kursusbaseret undervisning på national/international basis)

Tumor- og leukæmiepidemiologi

Tumor- og leukæmibiologi

Cancergenetik (cyto- og molekylær) og genterapi

Cancerimmunologi

Billeddiagnostik

Kirurgisk behandling

Kemoterapi, farmakologi, farmakokinetik, evaluering af ny medicin

Radioterapi, radiobiologi

Akutte komplikationer

Understøttende behandling: Anvendelse af blodprodukter, antibiotika, ernæringsterapi, vækstfaktorer m.v.

Psykosociale aspekter

Epidemiologi relateret til non-maligne hæmatologiske sygdomme

Hæmatopoiese

Koagulation, trombose, antikoagulation

Blodtransfusion, vævstypning, transplantationsimmunologi

Organisation af behandling

Statistik, incidenser, overlevelse

Metodik for kliniske forsøg

Forskningsmetodik og audit

Etiske problemstillinger, informeret samtykke, lovgivning, databeskyttelse

Modul 2 - Almen uddannelse i praktiske færdigheder indenfor pædiatrisk hæmatologi og onkologi

Optimal anvendelse af diagnostik

Sikring af god klinisk praksis

Understøttende behandling, inklusive centrale venekatetre

Behandling af pubertetsbørn

Langtidsopfølgning

Senfølger

Palliativ behandling, vurdering og behandling af smerte

Akademiske færdigheder: Forskning, audit, undervisning, præsentation af data, dokumentation af forsøg

Kommunikation med og rådgivning af forældre og patienter

Psykosociale aspekter

Organisatoriske og administrative opgaver

Ledelse af multidiciplinært team

Deltagelse i relevante nationale og internationale møder

Modul 3 - Hæmatologisk laboratoriearbejde

Blodtransfusion

Knoglemarv, blod, spinalvæskecytologi og morfologi (omfatter også beskrivelse af præparater - undervisning gives kontinuerligt i programmet, og de erhvervede færdigheder evalueres)

Flowcytometri

Cytogenetik

Immunfænotypning

Histo/cytokemi

Koagulation

Thrombofili og antikoagulation

Hæmoglobin-elektroforese

Modul 4 - Klinisk non-malign pædiatrisk hæmatologi

Anæmi, inkl. ernæringsbetinget

Hæmoglobinsygdomme (hæmoglobinopatier, thalassæmi etc.)

Hæmolytiske anæmier

Koagulationsforstyrrelser, thrombocytdefekter, thrombocytopeni, thrombofili

Neutropeni

Knoglemarvssvigt (aplastisk anæmi)

Blodtransfusion, fremgangsmåder og sikkerhedsforanstaltninger

Neonatal hæmatologi og immunologi

Immundefektsygdomme (kongenitte og erhvervede)

Hæmatologiske manifestationer af systemiske sygdomme, herunder infektioner, f.eks. malaria

Molekylær diagnostik

Prænatal diagnostik og genetisk rådgivning

Deltagelse i klinisk-patologiske konferencer

Modul 5 - Klinisk malign hæmatologi (leukæmi, lymfomer, myelodysplasi, MDS)

Diagnostik, herunder cytologi, morfologi, cytogenetik og immunfænotypning (inkl. præsentation af resultater)

Behandling af indlagte og ambulante patienter

Akutte komplikationer

Risikoklassificering og valg af behandling

Sikring af indsamling af relevant prøvemateriale og data

Styring af behandling iht. kliniske protokoller

Vurdering af behandlingsrespons

Diagnose og behandling af recidiv

Senfølger

Deltagelse i klinisk-patologiske konferencer

Modul 6 - Knoglemarvstransplantation/stamcellecelletransfusion (klinisk)

Indikationer for transplantation/stamcelletransfusion

Vævstypning

Udvælgelse af donor

Rådgivning af donor

Stamcellermanipulation

Understøttende behandling

Konditionering/immunsuppression/transplantationsimmunologi

Graft versus host sygdom

Akutte komplikationer og senfølger

Modul 7 - CNS-tumorer (klinisk)

Diagnostik og behandling af indlagte og ambulante patienter i samarbejde med neurokirurg og radioterapeut

Akutte komplikationer

Behandling af hydrocephalus

Undersøgelsesprogram, billeddiagnostik

Overværelse af operationer for CNS-tumorer

Risikoklassifikation og valg af behandling

Sikring af indsamling af relevante vævsprøver og data

Styring af behandling iht. kliniske protokoller

Vurdering af behandlingsrespons

Genoptræning

Behandling af neurologisk handicap, indlæringsproblemer, endokrin dysfunktion og andre senfølger

Diagnose og behandling af recidiv

Deltagelse i tværfaglige tumorkonferencer samt histopatologiske konferencer

Modul 8 - Solide tumorer udenfor centralnervesystemet (klinisk) - inklusive neuroblastomer, nefroblastomer, bløddels- og knoglesarkomer, kimcelletumorer, retinoblastomer, levertumorer, endokrine og epitheliale tumorer

Diagnostik og behandling af indlagte og ambulante patienter i samarbejde med børnekræftkirurger og børneradioterapeuter

Akutte komplikationer

Overværelse af operationer for tumorer

Stadieinddeling, risikoklassifikation og valg af behandling

Sikring af indsamling af relevante vævsprøver og data

Styring af behandling iht. kliniske protokoller

Vurdering af behandlingsrespons

Genoptræning

Behandling af handicaps, endokrin dysfunktion, proteser og andre senfølger

Diagnose og behandling af recidiv

Deltagelse i tværfaglige tumorkonferencer og histopatologiske konferencer

Modul 9 - Fleksibelt

Dette modul kan omfatte yderligere erfaring indenfor et eller flere af de andre 8 moduler (f.eks. i hæmatologisk laboratoriediagnostik, tumor molekylærbiologi eller behandling af børn med koagulationsforstyrrelser, hæmoglobinopatier, leukæmi, CNS- eller andre tumorer) eller forskning. Sådanne færdigheder kan erhverves i den uddannelsessøgendes eget land eller i udlandet. Nogle uddannelsessøgende kan f.eks. vælge en 3-måneders uddannelse i immunologi omfattende neonatal immunologi, immundefektsygdomme, transplantationsimmunologi og immunmodulation. Forskningsprojekter skal gennemføres under ekspertsupervision, hvor den uddannelsessøgende lærer at planlægge, gennemføre, evaluere, publicere og præsentere forskningsprojekter, men maksimalt 6 måneder må anvendes på fuldtidsforskning. Erfaring erhvervet i udlandet vil kunne accepteres, hvis den finder sted på en afdeling/et center, der er godkendt af den uddannelsessøgendes nationale uddannelsesudvalg.  Back